Telefon: 75 62 93 11
Fax: 75 62 91 65
Lægevagten: 70 11 31 31
Lægerne Gasvej 5
Speciallæger i almen medicin
DK 8700 Horsens
 

Information/Vejledning

Helbredsundersøgelse
Hvis du er rask og ønsker et helbredstjek, bedes du bestille tid hos vores sygeplejerske. Her vil du blive vejet og målt, få målt blodtryk samt vejledning i forhold til kost, alkohol, rygning og motion.
Der vil undervejs blive vurderet, om der er behov for at tage blodprøver. Vi tager ikke vitaminstatus.
Hvis du fejler noget specielt, har arvelige dispositioner inden for diabetes eller hjerte/kar sygdomme, eller ønsker undersøgelse for noget specifikt, bedes du kontakte os enten via mail eller telefon. Vi vil så vurdere, om der er behov for blodprøver inden konsultationen, og om du skal ses af læge eller sygeplejerske.

Vorter og smitterisikoen:
Vorter på hænder eller fødder skyldes et virus og er helt ufarlige. De kan ofte genkendes ved, at der er antydningen af en sort prik i midten af vorten. Den sorte prik skyldes punktblødning i huden.

Vorter smitter

De kan smitte ved direkte berøring, eller de kan smitte inddirekte, som er den hyppigste smittemåde. Dette sker f.eks. i svømmehallen, hvor en person med fodvorter afsætter "virusceller" på gulvet. Den våde, lidt opblødte hud hos andre badende er mere modtagelig for smitte, især hvis der er småsprækker eller rifter under foden.
For at undgå at smitte andre kan man i f.eks. fælles baderum bruge badesandaler eller pensle vorten med klar neglelak.

Da vorter er en virusinfektion, vil kroppen, som ved andre virussygdomme selv prøve at kurere det ved at danne antistoffer. Det kan dog tage lang tid, førend der er dannet nok antistoffer, enkelte gange op til flere år.
Groft sagt siger man, at 30% af vorterne er væk efter ½ år, 50% efter 1 år og 80% efter 2 år, hvis man undlader behandling.

Behandling
Behandling anbefales for at mindske smitten, men man skal være opmærksom på, at det er en langsommelig og tålmodighedskrævende proces.
Der findes flere forskellige behandlingsformer til vorter, enten i form af lokalvirkende præparater, som købes i håndkøb på apoteket. Hvis det drejer sig om et barn og vorten ikke generer, kan man vælge at lade kroppen kurere virusinfektionen selv. Man kan så nedsætte risikoen for at smitte sig selv og andre ved at holde vorten dækket af f.eks. klar neglelak.

En af behandlingsformerne er frysning, som vi bruger her i lægehuset.

Der fryses med knap -200 gr. forstøvet kvælstof direkte på vorten, hvorved noget af vortevævet dræbes. Det svier umiddelbart efter frysningen, og der kan opstå en vabel, som man efter nogle dage kan punktere eller vælge at lade den tørre ind.
Ca. 1 uge efter frysningen kan man så skrabe på vorten f.eks. med en saks eller lille skalpel. Frysningen kan gentages med 2-4 ugers mellemrum.
Man skal mellem evt. frysninger af vorten behandle hjemme med lokalvirkende midler.

Behandling af pollenallergi:
Ved lette symptomer, der optræder sporadisk, kan man begrænse sig til symptombehandling med øjendråber og allergipiller (antihistaminer), der fås i håndkøb.
Hvis der i perioder er symptomer dagligt er det vigtigt at komme i gang med forebyggende behandling i god tid, for at begrænse symptomerne.
Denne behandling består i receptpligtig medicin: Næsespray, øjendråber og tabletter, og der er mulighed for på dage med svære symptomer at supplere med tabletter med binyrebarkhormon.
Bestil tid hos sygeplejerske for yderligere vejledning, så behandlingen kan tilpasses individuelt.

KOL:
Hvem skal tilbydes tidlig udredning af KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom):


Patienter over 35 år, der ryger, eller er eks-rygere samt har et eller flere lungesymptomer (hoste, åndenød, hvæsen, opspyt eller hyppige luftvejsinfektioner), tilbydes lungefunktionsundersøgelse (spirometri) med henblik på at få stillet diagnosen KOL så tidligt som muligt. Patienter, der har andre risikofaktorer for udvikling af KOL, får samme tilbud. 

Patienter over 35 år, der er ansat i risikoerhverv og har et eller flere lungesymptomer (hoste, åndenød, hvæsen, opspyt eller hyppige luftvejsinfektioner), tilbydes lungefunktionsundersøgelse (spirometri) og en vurdering af, om arbejdet er en betydende faktor for udvikling af KOL. I givet fald overvejes henvisning til Arbejds- og Miljømedicinsk klinik samt anmeldelse til Arbejdstilsynet.

Patienter over 35 år, som ryger eller er ansat i risikoerhverv, og hvor spirometri ikke har givet holdepunkter for KOL, tilbydes spirometri med højst 2 års interval med henblik på at få stillet en evt. KOL-diagnose så tidligt som muligt.


Pillepas:
Som rejsende i EU skal man have en medicinattest/pillepas, hvis man medbringer lægemidler, der indeholder euforiserende stoffer.
Attesten fås på apoteket og udstedes til personer, der medbringer et eller flere lægemidler indeholdende euforiserende stoffer til eget brug som led i en medicinsk behandling.


Rygestop:
Er du interesseret i rygestopinstruktion, så aftal en tid ved vores sygeplejersker.