Telefon: 75 62 93 11
Fax: 75 62 91 65
Lægevagten: 70 11 31 31
Lægerne Gasvej 5
Speciallæger i almen medicin
DK 8700 Horsens
 

E-kommunikation

Du kan oprette dig/logge dig på vores mailsystem Clinea patientportal via link på forsiden af denne hjemmeside.
Første gang du skal bestille medicin, skal du via mail bede lægen om at aktivere dit medicinkort, herefter overføres oplysningerne om det medicin du tager.

Det er muligt at foretage:

Receptfornyelse af "fast medicin"
Oplysninger fra dit medicinkort her i klinikken overføres til Clinea Patientportal. Der kan udelukkende bestilles medicin, der i din journal er registreret til vedvarende behandling.
Alt anden medicinering kan udelukkende foregå i forlængelse af lægelig kontakt.

Tidsbestilling
Giver dig mulighed for over nettet at finde en tid som måtte passe dig ved såvel læge som sygeplejerske.
Tider til attester (undtaget kørekortattest) og 1. graviditetsundersøgelse skal bestilles pr. telefon.

Der er ikke mulighed for tidsbestilling samme dag, her må du kontakte vores sekretariat.
 
E-mail svar fra lægehuset
Hvor du har aftalt dette med din læge f.eks. i forbindelse med svar på prøver. 
 
E-mail til lægen
Det er vigtigt, at henvendelse kun omfatter ét emne og er formuleret kortfattet. Længere udredninger eller problemstillinger vil ikke kunne besvares, men henvises til konsultationsforløb hos lægen. Der kan forventes svar indenfor ca. 3 døgn. Er lægen bortrejst, vil der ikke kunne skrives til lægen, og spørgsmålet må således løses på et senere tidspunkt.
E-mail konsultation er således ikke egnet til henvendelser, der omhandler problemstillinger, der kræver øjeblikkelig stillingtagen og besvarelse. Der henvises her til vores konsultation.  

Af sikkerhedsmæssige grunde skal denne kontakt mellem os være krypteret på samme måde, som når du f.eks. benytter din web-bank.
Du er derfor nødt til at benytte Brugernavn (personnummer) og Adgangskode (der er selvvalgt).
Skal således oprettes for hver enkelt person, der er tilknyttet vores praksis. Dette gør sig også gældende for børn.
E-mail kontakten er således knyttet til den enkelte person, og oplysningerne opbevares og skal kunne genfindes i din personlige journal.

Vores åbne e-mail adresse (dialog@lg5.dk) kan således ikke benyttes til dette formål.

Vedr. log in med ekstra sikkerhedskode

Du skal:
 

Logge på med dit CPR-nummer og adgangskode.
Der viser sig herefter et nyt skærmbillede, hvor du skal indtaste en ekstra sikkerhedskode. Denne sikkerhedskode er automatisk sendt til din mail kort tid efter du har tastet CPR-nr. og adgangskode. Åben din mail i et nyt vindue. H
vis mailen med sikkerhedskoden ikke er i din indbakke, tjek da under uønskede mails/spam.


Ved hvert login vil du modtage en ny sikkerhedskode.