Telefon: 75 62 93 11
Fax: 75 62 91 65
Lægevagten: 70 11 31 31
Lægerne Gasvej 5
Speciallæger i almen medicin
DK 8700 Horsens
 

Husets funktioner

Konsultationer:
Mandag, tirsdag og torsdag kl. 8-15.
Onsdag kl. 8-17.
Fredag kl. 8-12.

Konsultation kun efter indgået aftale på tlf. 7562 9311 eller via E-kommunikation.
Sygebesøg aftales telefonisk med lægen, gerne så tidligt på dagen som muligt og kun i særlige tilfælde.

Telefonkonsultation:
Telefonkonsultation ved sygeplejersken kl. 8-9.
Telefonkonsultationstiden bedes så vidt muligt anvendt ved akut opstået sygdom samt anmodning om hjemmebesøg. Desuden gives svar på specielle prøver og undersøgelser.
Der er ikke telefontid ved lægerne, men der er mulighed for tilbageringning fra lægerne i et aftalt tidsrum om formiddagen.
Telefonen er åben hele dagen fra kl. 8.00-16.00, efter kl. 14.00 kun akutte.

Akut opstået sygdom:
Ved akut opstået sygdom er der efter telefonisk henvendelse om morgenen mulighed for at blive vurderet samme dag. Akutte tider ligger i tidsrummet 11.00-13.00.

Tidsbestilling og receptfornyelse:
Tider og recepter på fast medicin kan bestilles mellem kl. 9-14.
Her gives der også svar på rutineprøver og –undersøgelser.

Ved tidsbestilling vil der blive spurgt om henvendelsesårsag, så lægen kan være forberedt på, hvad det drejer sig om.
Når man booker en planlagt tid, er der afsat tid til én større eller 2-3 mindre ting. Der kan ikke bookes dobbelttider.
Planlagte tider ligger både om formiddagen og om eftermiddagen. Morgentiderne mellem kl. 8.00 og 9.00 samt tiderne sent onsdag eftermiddag er forbeholdt erhvervsaktive.

Et ikke ubetydelig antal patienter glemmer deres aftaletid hos os. Får ikke meldt afbud. Dette indebærer, at andre patienter må vente uhensigtsmæssigt længere for at få en tidsaftale hos deres læge/sygeplejerske. Husk derfor venligst at afmelde din tid, hvis du er forhindret i at møde op. Det vil hjælpe andre og os. Har du booket tiden via E-kommunikation, kan du også slette den igen den vej. Du har desuden døgnet rundt mulighed for at afbestille din tid på telefonsvaren (som kun må anvendes til afbestilling af tid).

Tider og receptfornyelse kan også foretages over nettet (se under E-kommunikation).

Laboratoriets åbningstider:
Mandag-torsdag kl. 8.30-12.30 samt 13.30-14.30.
Fredag kl. 8.30-13.00 

I uge 30-32 er der åbent fra kl. 8.30-12.30.

Blodprøver til kontroller tages ikke i vinterferien (uge 7), de 3 dage op til påske, i sommerferien (uge 30-32) samt i efterårsferien (uge 42).

Der skal ikke bestilles tid til laboratoriet.

Vaccinationer:
Sygeplejerskerne vaccinerer hver dag kl. 9-12.30 herudover onsdag kl. 14-15.30 uden tidsbestilling.
Ved rejsevaccination skal der dog bestilles tid.
Vi anbefaler, at man altid opholder sig 15 min. i lægehuset efter vaccination.

Lægevagten: 70 11 31 31
Vagten er i funktion hverdage efter kl. 16 samt lørdag, søndag og helligdage.

Samarbejde mellem lægegrupper
Under ferie, kurser og dage, hvor de enkelte klinikker holder lukket, har vi sammen med:
Lægerne J. Chr. Juliussensvej (tlf. 7562 5201)
Lægerne Godsbanegade 5, 1. (tlf. 7562 3333)
Lægerne Wiberg, Toftdal, Sørensen og Poulsen, Sundhedshuset (tlf. 7562 5022)
indgået et samarbejde, hvor vi gensidigt vil betjene hinandens patienter.

Lægehuset Gasvej 5 er rammen om en lægeklinik, hvor de fleste patienter færdigbehandles, mens nogle sendes til speciallæge eller henvises til sygehuset. Lægehuset er også ramme om en arbejdsplads for læger, sygeplejerske, sekretærer, bogholder, bioanalytikere, rengøringspersonale, havemand etc.

Klinikken er undervisningssted for lægesekretærer, sygeplejersker og læger. Vi har således ofte praksisreservelæger tilknyttet klinikken.

Praksisdeklaration:
I lægehuset er der udarbejdet standarder for håndtering af sygdomskategorier, som varetages i almen praksis. Grundlaget for disse standarder er aktuelt foreliggende nationale og internationale rekommandationer.