Patientportal
Her kan du kommunikere med klinikken via en sikker, krypteret forbindelse
Må ikke anvendes til akutte sygdomstilfælde. Kontakt os i stedet på telefon 75 62 93 11.
Ifølge aftale mellem Danske Regioner og de praktiserende læger (PLO) gælder følgende:
Ved e-konsultationer skal der være tale om enkle, konkrete forespørgsler af ikke-hastende karakter, som ikke kræver supplerende spørgsmål fra lægens side.
Det er heller ikke muligt at foretage tidsbestilling eller receptfornyelse, som i stedet kan foretages via de øvrige selvbetjenings muligheder.
Systemet hedder Patientportal. Det anvender en sikker, krypteret linie og åbner i en ny fane, når du klikker på knappen herover. Du skal være oprettet som bruger, før du kan anvende systemet. Såfremt du ikke har Nem-Id/MitID, skal du kontakte klinikken, så kan vi oprette dig manuelt.
Se en vejledning i, hvordan du opretter dig som ny bruger
Bestil tid
Du kan bestille tid hos både læge og sygeplejerske
Tider til attester (undtaget kørekortattest), 1. graviditetsundersøgelse, spiraloplæggelse og samtaleforløb (terapeutisk) skal bestilles pr. telefon.
Ønsker du en akuttid samme dag, skal det ske pr. telefon 75 62 93 11 helst først på dagen, da vores akuttider hovedsageligt er om formiddagen.
Forny recept
Hvis du skal have fornyet en recept, kan du gøre det under "Forny recept".
Du kan kun bestille medicin, hvis det er angivet i din journal, og aktiveret på dit medicinkort. Kontakt os på telefon 75 62 93 11 eller mail, hvis du er i tvivl.
Ved al anden medicin skal du kontakte din læge.
Skal du forny vanedannende medicin, skal du møde op i klinikken. Det kan du gøre uden tidsbestilling alle hverdage kl. 9:30-10:30, onsdage kl. 15:00-15:30 samt fredage kl. 8.00-8.30.
Smertestillende tabletter som Ipren, Ibumetin, Ibuprofen, Bonyl og Diclofenac kan indimellem være velberettigede ved kortvarig behandling af akutte smerter. De kan imidlertid have alvorlige bivirkninger - blødninger og negativ påvirkning af hjerte-kar-system og akut nyresvigt. Derfor er det sjældent hensigtsmæssigt at tage tabletterne fast gennem længere tid. Derfor kan det opleves at elektronisk anmodning om receptfornyelse afvises eller pakningsstørrelsen er mindre.
Skriv til læge eller sygeplejerske
Når du sender en mail til os, bør den være enkel, konkret og ikke kræve supplerende spørgsmål fra lægens side samt kun omhandle ét emne af ikke-hastende karakter.
Omhandler forespørgslen dit barn, skal forespørgslen være sendt fra dit barns patientportal.
Vi svarer så hurtigt, vi kan, men der kan gå op til fem hverdage, før du hører fra os.
Bemærk: Mailkonsultation må ikke bruges til akutte sygdomstilfælde. Kontakt os i stedet telefonisk.
Du vil modtage mails fra din læge, hvis I har aftalt det, f.eks. i forbindelse med svar på prøver.
Mails sendes via en sikker forbindelse og er knyttet til den enkelte person. Oplysningerne gemmes i din personlige journal.
Vores åbne mailadresse (dialog@lg5.dk) kan ikke benyttes til dette formål, da den ikke er sikret for personfølsomme oplysninger.